Mascot International A/S

Head of InStore

Kunne du tænke dig at være med til at markedsføre Europas førende arbejdstøjsbrand? Har du indsigt i forbrugeradfærd og aktuelle trends indenfor butiksindretning, og kan du omsætte den viden til udvikling af Shop-in-shop inventar, der udtrykker MASCOTs DNA? Er du en ildsjæl, der brænder for at anvende dine kreative kompetencer kommercielt?

Bliv en del af vores Instore team. Vi arbejder i et internationalt miljø af dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden, og hvor innovation og passion er bærende elementer i arbejdet.

Din motivation

MASCOT ønsker at tilbyde branchens mest attraktive og innovative arbejdstøjsinventar til vores forhandlere, i vores showrooms og på messer. I tæt samarbejde med dit Instore team og øvrige kolleger i marketing har du ansvaret for at videreudvikle eksisterende inventarløsninger, messestande, POS materiale og andre salgsfremmende materialer mm. Du brænder for at, sammen med Instore teamet, formidle løsningerne for vores salgsorganisation, og følger op på det kommercielle udbytte af investeringerne.

Din hverdag
Med reference til International Marketing Manager vil hovedelementerne i dit arbejde være:

  • Ledelse og budgetansvar for Instore teamet, som består af 5 personer
  • Sikre at MASCOTs brand-DNA kommunikeres tydeligt hos vores forhandlere, på messer og i vores showrooms
  • Udvikling og vedligeholdelse af MASCOTs Instore konceptet, som implementeres i hele Europa
  • Sourcing af inventar og POS-materialer i samarbejde med vores indkøbsafdeling
  • Hovedansvarlig for lokale og internationale messer
  • Opfølgning på det kommercielle udbytte af Instore indsatserne
  • Du skal forvente 15-20 rejsedage om året

Hvem er du?

Du har indsigt i aktuelle trends, inkl. digital kommunikation i en retail-kontekst. Du har minimum tre års ledererfaring fra en lignende stilling. Dine kommunikative evner i skrift og tale er gode på både dansk, engelsk eller andre europæiske sprog.

Du mestrer projektledelse, bevarer overblikket og brænder for at hjælpe din kolleger i Instore teamet med at opnå deres mål. Af natur er visuel, og mestrer samtidigt tænke kommercielt og at arbejde struktureret. Du formår både at sætte retning og uddelegere. Du har en veludviklet sans for kvalitet og materialer, og har et højt energiniveau, så du kan bevare overblikket også når der er travlt. Det er naturligt for dig at være effektiv og overholde dine deadlines. Du er en team-player, handlingsorienteret og engageret med et højt drive.

Hvad kan vi tilbyde?

Bliv en del af en stærk kultur

MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet er i enhver henseende i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik

Vi er i september 2018 flyttet ind i vores nye domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kolleger i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med egen fitnessinstruktør og state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midt- og østjyske område.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Så snart som muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Sicco Steenhuisen
Mobil: +45 3093 0143
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen