Mascot International A/S

Teknikere til vedligehold og driftssupport

Har du interesse og gode evner indenfor fejlfinding og problemløsning, elektrisk som mekanisk? Kunne du tænke dig at blive en del af et engageret team og få en hverdag, hvor ikke to dage er ens?


Så er du den ene af to nye kolleger, vi leder efter til vores serviceteam!

Hos MASCOT søger vi to dygtige vedligeholdelsesteknikere til vores topmoderne, fuldautomatiske højlager, gerne med erfaring indenfor drift og vedligehold af lagerudstyr og produktionsanlæg.

I jobbet er det vigtigt, at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Du trives med at udføre opgaver inden for teknologi og håndværksmæssigt vedligeholdelses- og reparationsarbejde. Alle opgaver er vigtige – store som små, og du trives med afveksling i din dagligdag.

 

Din motivation
Hos MASCOT bliver du en del af en arbejdsplads med mere end 440 engagerede medarbejdere. Med reference til vores servicechef bliver du en del af vores serviceteam, som består af 8 dygtige og engagerede kollegaer.
 

Vores domicil fra 2018 er topmoderne og bygget med det nyeste indenfor byggetekniske installationer. Disse anlæg skal serviceteamet sikre fungerer optimalt og driftssikkert.
Serviceteamet sikrer også driften af maskiner og robotter på vores lager og trykkeri, hvor vi altid stræber efter at sikre 100% driftssikkerhed, så vores kunder får deres varer til tiden. Vi sætter tid af til planlagt vedligehold.  

 

Din hverdag
Din hverdag vil være præget af forskellige typer af opgaver indenfor overvågning, drift, vedligehold og fejlfinding af højlager, transportbånd, robotter, trykmaskiner og meget mere. Opgaverne kan både være planlagte ift. besluttede fokusområder eller ad hoc-opgaver, der akut skal løses. Eksempler på dine kommende arbejdsopgaver kunne være:

  • Service, drift og vedligehold af vores højlager samt maskiner på vores lagre og i logotryk
  • Fejlfinding og problemløsning ved driftstop
  • Tæt samarbejde med eksterne teknikere
  • Andre opgaver i afdelingen

 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles således: 

Arbejdstider:

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag:      07.30 – 15.45

Fredag:                                                07.30 – 14.00

 

Hvem er du?

  • Vi ser gerne at du har erfaring med drift, vedligehold og fejlfinding af lager eller produktionsanlæg
  • Du har en god teknisk forståelse
  • Du taler dansk på højt niveau og kan begå dig på engelsk i både skrift og tale
  • Du har gennemført faldsikringskursus, eller er indstillet på at tage kurset


Din håndværksmæssige kvalitet er i orden samtidig med, at du er effektiv og gennemfører dine opgaver til tiden.

Du kommunikerer godt med dine kolleger, hvor du er en teamplayer, samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt. Som person er du løsningsorienteret, og du formår at holde hovedet koldt i pressede situationer.   

 

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet. 

 

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
Siden 2018 har vi haft til huse i vores nybyggede domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

#LI-ZS1

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Engesvang
Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Stig Jakobsen
Mobil: +45 40317447
Tilbage til toppen