Mascot International A/S Logistik

Praktikant - Supply Chain

Motiveres du af en afvekslende hverdag med stor kontaktflade internt i virksomheden?  Kunne du tænke dig et praktikforløb med en stejl læringskurve og spændende opgaver inden for Supply Chain? Hvis ja, så er det måske dig, vi står og mangler!

Hos MASCOT® WORKWEAR søger vi en praktikant til vores supply chain afdeling med opstart i efteråret 2024. Som praktikant hos MASCOT kan du forvente en stejl læringskurve, spændende opgaver samt et praktikforløb, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og sparre med en masse dygtige kolleger.

Om jobbet

I stillingen som praktikant i vores logistikafdeling vil din primære opgave være at assistere med planlægningen af produktion af vores højkvalitets arbejdstøj, der produceres på vores egne fabrikker i Vietnam og Laos. 

Du vil få en grundig oplæring i vores brede vifte af værktøjer som fx SAP, SAP IBP og Microsoft Power BI.

Der vil være mulighed for at tilpasse praktikforløbet til dine interesseområder og kompetencer, men vi forestiller os, at du vil komme til at arbejde med:

-       Planlægning af produktion og proaktiv opfølgning på leveringer

-       Oprettelse af indkøbsordrer og opfølgning på leveringer

-       Opfølgning på forecast/estimater/kampagner

-       Analyse af månedlige generede forecast

-       Vedligeholdelse af stamdata i SAP inden for planlægningsområdet

-       KPI’ere og Power BI-rapporter

-       Ad hoc-opgaver i relation til ovenstående.

Lidt om dig

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for Supply Chain Management og/eller Value Chain Management, og har lyst til at udvikle dine kompetencer i en international vækstvirksomhed.

Du behersker dansk og engelsk på et forhandlingsniveau.  Du er rutineret bruger af MS Office-pakken. Som person er du en stærk analytiker, og du er god til at kommunikere på alle niveauer. Du har et højt energiniveau, og du trives i en afvekslende hverdag med masser af deadlines. Du er struktureret, fleksibel og forandringsvillig.

Du arbejder gerne selvstændigt eller i mindre teams, og du har en sund skepsis over for de indsamlede informationer. Din arbejdsstil er præget af en stor ansvarsfølelse og vedholdenhed kombineret med indsigt i detaljerne.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
MASCOTs domicil ligger i Pårup, lige vest for Silkeborg. Vi ligger lige ud til Herning-motorvejen og hovedvej A13, så du kommer nemt frem fra hele det midt- og østjyske område.

Vores domicil byder på topmoderne fysiske rammer, både i forhold til interiør og eksteriør. Udover egen, velindrettet kontorplads indbyder vores hus til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og nydes med udsigt til både mark og skov fra øverste etage i bygningen. Derudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

 

 

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Praktikant
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Efteråret 2024
Arbejdssted:
Pårup
Yderligere oplysninger fås hos:
Ulla Johannessen
Telefon: +45 30930149
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen