Mascot International A/S

Pattern Designer

Brænder du for at fordybe dig i og levere den allerbedste løsning til den, der skal bruge produktet? Vil du være med til at udvikle og konstruere specialmodeller til vores mange nationale og internationale kunder? Så er du måske en af vores nye kolleger i Specialordreafdelingen. Vi udvider nu vores team af Pattern Designere med yderligere to nye kollegaer.

Om jobbet

Med reference til lederen for Specialordreafdelingen, bliver du en del af et velfungerende team med ni topmotiverede og dygtige kolleger, heraf to Pattern Designere.
 
I dialog og tæt samarbejde med vores Design-team, kolleger i afdelingen samt kolleger på vores egne fabrikker i Vietnam, skal du være med til at udvikle, konstruere og kommentere specialmodeller til vores mange kunder, men du skal også udvikle og konstruere prøver til vores standardkollektioner.

Vi samarbejder tæt med vores kolleger i hele verden om de bedste løsninger til vores kunder. Vi vægter vores værdier i afdelingen højt, vi hjælper hinanden, har respekt for forskelligheder, vi er seriøse og nyder godt af den faglige sparring på tværs i afdelingen.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Konstruktion af grundstørrelser
  • Graduering
  • Udarbejdelse af måleskemaer
  • Deltage i afprøvning og tilretning af prøver og kommentering af prototype-prøver og size-set
  • Opmåling af prøver
  • Løbende kvalitetssikring af eksisterende produkter, egenproduktion og fra eksterne leverandører
  • Deltage og være sparringspartner i opstartsmøder om nye projekter med projektleder og koordinator.
  • Deltage i diverse ad hoc opgaver

Hvem er du?

Du har en videregående uddannelse fra TEKO som Pattern Designer eller Modelkonstruktør, og du har mindst et par års erfaring som konstruktør fra en lignende stilling, gerne fra arbejdstøj, overtøj eller profilbeklædning.
Du følger med i udviklingen af de krav, der stilles til moderne beklædning, og du brænder for at omsætte din viden til nye produkter eller forbedringer af eksisterende. Dermed medvirker du til, at MASCOT forbliver i den absolutte top blandt arbejdstøjsproducenter. Du har erfaring med GERBER på højt niveau, og du kommunikerer på dansk og engelsk i skrift og tale.

For at få succes i jobbet er det altafgørende, at du har en høj grad af faglighed og brænder for konstruktion. Derudover har du et stort drive og kan arbejde i et travlt miljø, hvor der hele tiden sker meget. Samtidig lægger du vægt på at færdiggøre dine opgaver inden for aftalte deadlines. Din sans for detaljen sikrer et gennemarbejdet resultat, og endelig er det vigtigt, at du er vedholdende, ansvarsbevidst og holder fokus – også ved de mere rutineprægede opgaver.

Hvem er vi?

MASCOT er en ambitiøs virksomhed, hvor professionalisme, innovation og handlekraft belønnes. Vi giver alle, der vil og kan, muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor åbenhed og arbejdsglæde vægtes højt. 

Vi tilbyder en attraktiv løn ud fra dine kvalifikationer, samt forsikrings-, pensions- og sundhedsordning. Desuden får du mulighed for at præge din egen udvikling i en virksomhed i vækst.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Ansøgningsfrist:
Vi behandler ansøgninger løbende
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Pårup
Yderligere oplysninger fås hos:
Marian Frølund
Telefon: +45 8770 3811
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen