Mascot International A/S

Payroll Specialist

Erfaren Payroll Specialist med fokus på timeløn i Danmark søges til international virksomhed

Vi søger en dygtig og erfaren Payroll Specialist til vores team i Pårup. Har du erfaring med lønudarbejdelse for timelønnede i Danmark, og trives du i et internationalt miljø? Så er denne stilling måske lige noget for dig!

Et glimt af din kommende hverdag

Som Payroll Specialist hos os bliver du en vigtig del af vores økonomiteam. Din hverdag vil være præget af tæt samarbejde med både danske og internationale kollegaer, hvor du vil sikre, at alle vores medarbejdere får korrekt løn – til tiden. Du vil bruge en stor del af din tid på at udarbejde løn for timelønnede i Danmark, hvor du sammen med HR vil sørge for at integrere data fra vores tidsregistreringssystem og sikre, at lønnen afstemmes og bogføres korrekt.

Derudover vil du have ansvar for lønudarbejdelse for medarbejdere i flere europæiske lande som England, Tyskland og Spanien. Her kommunikerer du med eksterne lønbureauer for at sikre, at alt er i overensstemmelse med lokale love og regler. I denne stilling får du stort ansvar for, at vores lønsystemer fungerer effektivt, og at alle detaljer er på plads – fra on- og offboarding af medarbejdere i vores systemer til kontrol af lønsedler og skatteindbetalinger.

Vi tilbyder en dynamisk og spændende hverdag, hvor du kan fordybe dig i de komplekse detaljer, men samtidig bevare overblikket over processerne. Du vil arbejde selvstændigt, men også som en del af et engageret team, der altid er klar til at støtte hinanden.

Dine opgaver består af:

  • Lønudarbejdelse for timelønnede i Danmark: Import og kontrol af data fra vores tidsregisteringssystem til vores lønsystem samt tæt samarbejde med HR.
  • Lønudarbejdelse for vores internationale medarbejdere: I England, Irland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Østrig og Schweiz i samarbejde med eksterne lønbureauer.
  • Lønadministration i tæt dialog med HR og udenlandske lønbureauer: Sikring af korrekt løngrundlag, udbetaling af løn, kontrol af lønsedler samt bogføring og afstemning af lønrelaterede konti.
  • On- og offboarding af medarbejdere: Sikre en smidig proces for både danske og udenlandske medarbejdere.
  • Kommunikation: Lønrelateret dialog med både medarbejdere i Danmark og internationalt via mail og i tæt samarbejde med kollegaer i løn- og HR-afdelingen.
  • Overholdelse af deadlines og løbende afstemning: Sørge for, at alle deadlines overholdes, og at løndata stemmer med regnskabet.
  • Forberedelse af materiale til årsregnskab.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og solid erfaring med lønudarbejdelse, især for timelønnede i Danmark og gerne med international løn.
  • Erfaring med løn- og tidsregistreringsystemer er en klar fordel, og det er et plus, hvis du har erfaring med HR-Systemer.
  • Du er flydende i både dansk og engelsk – kendskab til tysk eller fransk er en bonus.
  • Du arbejder struktureret og har sans for detaljerne samtidig med, at du evner at overholde deadlines.
  • Du er både en teamplayer og en selvstændig problemløser, der ikke er bange for at tage ansvar.

Vi tilbyder:

  • En række sociale arrangementer gennem vores aktive personaleforening. Vores ungenetværk sikrer vores unge kolleger en god start på karrieren og socialt netværk, ligesom vi har en nørkleklub for kreative sjæle - og ikke mindst en stor julefest med optrædener fra prominente kunstnere
  • Fri adgang til vores veludstyrede fitnesscenter på hovedkontoret før og efter arbejde
  • Fantastisk frokostordning i vores medarbejderrestaurant, hvor maden laves af professionelle kokke – og lækker, gratis morgenmad om fredagen
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Personalerabat på MASCOT arbejdstøj, så du er godt klædt på til dine gør-det-selv-projekter

Er du vores nye Payroll Specialist?

Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

LI-HA1

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
Engesvang
Yderligere oplysninger fås hos:
Henrik Hellegaard Iversen
Telefon: +45 8724 4737
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen