Mascot International A/S Internal Sales

Projekt- & IT-koordinator - Internal Sales

Kunne du tænke dig at være med til at håndtere og koordinere onlineplatforme og IT-projekter for et af Europas førende arbejdstøjsbrands? Har du indsigt i projektledelse og erfaring med SAP? Er du en ildsjæl, der brænder for at anvende dine kommunikative kompetencer samt at omsætte teori til praksis?

Bliv en del af vores interne salgsafdeling som Projekt- og IT-koordinator til vores partneres onlineplatforme og databaser. Vi arbejder i et internationalt miljø med dygtige og engagerede kolleger som hjælper hinanden, og hvor vi stræber efter at give vores forhandlere verdens bedste kundeservice.

 

Din hverdag
Med reference til International Customer Service Manager vil hovedelementerne i dit arbejde være:

  • Håndtering, planlægning og koordinering af alt omkring onlineplatformene Tun/Byggebasen, Finfo og Nobb
  • Håndtering, koordinering og support på IT- og Excel-projekter på tværs af afdelingen
  • Support på vores online bestillingsplatforme – MASCOT® SmartStore, MASCOT® Webshop og MASCOT® LogoService
  • Udtræk og opfølgning på statistikker
  • Uddanne/træne kollegaer i afdelingen på diverse IT-/SAP-projekter

 

Hvem er du?

Udover at være superbruger i SAP og Excel, forventer vi, at du har erfaring i projektledelse, og har en naturlig evne til at tilegne dig teknisk komplekse og teoretiske problemstillinger og omsætte disse til praksis. Du både taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Derudover er du kommunikativt stærk med evnen og lysten til at præsentere i større forsamlinger. Du arbejder struktureret og kan navigere i en stor organisation. Det er ydermere vigtigt, at du har et højt energiniveau og at du foretrækker at håndtere flere opgaver samtidigt. Du har evnen til at styre projekter og opgaver fra A til Z og at overholde deadlines samt sikre, at alle implicerede er fuldt opdaterede på fremdrift og udeståender.

 

Bliv en del af en stærk kultur

MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet er i enhver henseende i højsædet.

 

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik

Vi er i september 2018 flyttet ind i vores nye domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kolleger i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med egen fitnessinstruktør og state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midt- og østjyske område.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
31-10-2022
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Maria Hamann Wium
Mobil: +45 5151 8584
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen