Mascot International A/S

Controller

Vil du arbejde med controlling og skabe værdi gennem finansielle data, og kan du lide at være i dialog med kunder? Og er du interesseret i at arbejde med automatisering og procesoptimering i en international og markedsledende vækstvirksomhed? Så er det dig, vi søger til en spændende rolle som controller.

Alsidig hverdag med et internationalt perspektiv
Som controller får du en spændende stilling med stort udviklingspotentiale. Du får ansvaret for controlling og optimering af vores aktiviteter på kundesiden på tværs af alle koncernens 15 salgsselskaber.
Du bliver en del af et meget velfungerende team med topmotiverede kolleger på hovedkontoret i Pårup, hvor du vil referere direkte til vores Group Accounting Manager. Samtidig vil du indgå i tæt samarbejde med vores dygtige kolleger, som arbejder ud fra vores site i Hanoi, Vietnam.
Arbejdsopgaverne spænder bredt, men vil blandt andet indebære; 

  • Hovedansvarlig for kundeporteføljen på tværs af alle koncernens selskaber
  • Styring af vores debitor-team i Hanoi omfattende 6 medarbejdere
  • Ledelsesrapportering vedrørende kunder
  • Projektleder på optimerings- og automatiseringsløsninger vedr. processer i hele kundekæden
  • Go-to person for kolleger på Hanoi-kontoret ift. spørgsmål og optimeringer
  • Ansvarlig for kundesager og inkassosager nationalt og internationalt
  • Bonusopgørelser til kunder
  • Måneds- og årsafstemning af kunder og relaterede konti
  • Ansvarlig for procedurer og processer vedrørende kundestamdata

I teamet er vi professionelle, kvalitetsbevidste og vi sparrer gerne på tværs af funktioner - og så er der også plads til uformel dialog. Hos os får du et job med styr på processerne og en organisation, der vil gøre alt for at skabe succes sammen med dig, der har den rette indstilling og det rette engagement. Derudover kommer du til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor åbenhed og arbejdsglæde vægtes højt.

Struktureret teamplayer med sans for detaljen
Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og gerne nogle års relevant erfaring med opgaver og projekter indenfor regnskab.

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du arbejder struktureret og effektivt med dine opgaver, og at du har en god ordenssans. Du er vedholdende og ansvarsbevidst, og er i stand til at skabe det overblik, der hjælper dig til at håndtere mange opgaver, samtidig med at du kan fokusere på relevante detaljer og gennemskue komplekse sammenhænge.
Du er god til at prioritere og formår at overholde dine deadlines – også når det skal gå stærkt.  
Du har interesse for automatisering og gode IT-kompetencer, hvor du behersker Office-pakken, ligesom du gerne har erfaring med ERP-systemer som fx SAP. Derudover kan du kommunikere flydende og professionelt på dansk og engelsk i skrift og tale.
Som person er du god til at kommunikere med personer på flere niveauer, og du har en naturlig gennemslagskraft og et vindende væsen. Du er robust af natur, er energisk med et højt energiniveau, og kan fordybe dig i opgaver, når det kræves. Derudover er du en teamplayer og kan også arbejde på egen hånd.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.
MASCOT er også en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
Siden 2018 har vi haft til huse i vores nybyggede domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.
MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning på dansk eller engelsk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Så snart som muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Henrik Hellegaard Iversen
Telefon: +45 8724 4737
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen