Mascot International A/S

Bliv rustet til det internationale jobmarked med en HR-praktikplads hos MASCOT i foråret 2023

HR-praktikant

Brænder du for at prøve din faglighed af i et dynamisk og internationalt miljø? Så har du nu muligheden hos Mascot International – hvor du får mulighed for at tilegne dig en masse praktisk erfaring, samtidig med at vi forventer at nyde godt af dine nyerhvervede teoretiske kompetencer.

Hos MASCOT producerer og sælger vi et bredt udvalg af arbejdstøj og sikkerhedssko. Vi har egne fabrikker i både Vietnam og Laos, hvor vi sikrer gode arbejdsforhold for vores mere end 2.800 kolleger, samtidig med at vores produkter bliver produceret i den ypperste kvalitet – kort sagt, så er alt, hvad vi laver ”Tested to work”.

Hvad får du ud af en praktikplads hos MASCOT?
I MASCOTS europæiske HR afdeling , kan du være stensikker på, at du bliver travlt beskæftiget, og at vi gør vores ypperste for at give dig spændende opgaver og sørge for, at du kommer til at føle dig som en del af teamet. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til MASCOT, afdelingen og de enkelte arbejdsopgaver.

Et praktikophold i MASCOT er kort sagt din mulighed for at få lærerig og relevant erhvervserfaring i en international virksomhed i vækst, og giver dig et solidt fagligt og kulturelt fundament til en fremtidig karriere i forskellige stillinger både i Danmark og på det internationale marked.

"Da jeg startede i praktik hos Mascot International, blev jeg positivt overrasket over hvor involveret jeg blev i afdelingens arbejdsgang. Jeg følte mig hurtigt som en rigtig del af teamet og virksomheden generelt, og har ikke på ét tidspunkt skulle hente kaffe til mine kollegaer, men har derimod fået lov til at blive inddraget i arbejdsgangen og fået tildelt mine egne ansvarsområder. Jeg har under min praktik tilegnet mig ny viden og erfaring, som jeg med sikkerhed kan bruge fremadrettet."
- Signe Jensen, HR-praktikant i 2022 

Hvilke opgaver kan du komme til at løse som HR Praktikant?

HR rekrutterings- og udviklingsopgaver:

  • Talent Aquisition og searche efter talenter og deltage i headhunting og rekruttering af funktionærer og sælgere i hele Europa.
  • Employer Branding  à Hvordan tiltrækker vi bedst muligt talenter?
  • Onboarding -> Understøtte udviklingen og opfølgning af onboardingprogrammet hos MASCOT

Deltage i HR Administrative opgaver:

  • Udfærdigelse af (danske) Standard ansættelseskontrakter og –tillæg
  • Kigge vores HR-processer efter i sømmene
  • Opdatering af vores dokumenter; stillingsbeskrivelser, stillingsannoncer mm.

Hvad forventer vi af dig?
Vi er mere 20 forskellige nationaliteter på vores hovedkontor i Pårup, vest for Silkeborg, så uanset praktikområde er det en fordel, hvis du har stærke sproglige kompetencer både skriftligt og mundtligt.

Vi forventer af dig, at du er energisk, har gå-på-mod og viser initiativ. Du har helt naturligt fokus på detaljen, gør dig umage og leverer altid opgaver og service af høj kvalitet.

Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor eller kandidat indenfor HR eller kommunikation. Hvilken studieretning du går på, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har interesse for HR og rekruttering.
Praktikperioden er ulønnet og placeret i foråret 2023. Vi er fleksible i forhold til dit studie og tilpasser forløbet, så det passer med opstart, skrivedage, eksaminer m.m.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
MASCOT er i september 2018 flyttet ind i nyt, lækkert domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kolleger i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

 

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
01-12-2022
Tiltrædelse:
Januar-februar
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Signe Jensen
Telefon: +45 8724 4895
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen