Mascot International A/S

HR-konsulent til international rekruttering og headhunting

Er du en stærk, forandringsvillig og manøvredygtig HR-professionel, der kan knække koden til internationale rekrutteringer og øvrigt HR-arbejde – ofte ved at tænke i utraditionelle baner? Bliv fagligt udfordret hos MASCOT. En vækstvirksomhed med en fagligt stærk arbejdskultur og inspirerende, indarbejdede virksomhedsværdier.

Lidt om jobbet
I jobbet som HR-konsulent hos MASCOT kommer du til at arbejde med mange forskellige elementer inden for HR. Det primære fokusområde vil være headhunting og rekruttering af funktionærer og sælgere i hele Europa.

Dine opgaver vil herudover være at:

  • gennemføre hele rekrutteringsprocesser fra udarbejdelse af jobprofil og stillingsopslag til gennemførsel af screeningssamtaler, dybdeinterview, testfeedback og referencetagning
  • finde kandidater i interne og eksterne CV-databaser
  • deltage i udviklingen af en Employer Branding-strategi for vores markeder på tværs af  Europa
  • bistå i at planlægge og gennemføre målrettede onboardingforløb for nye medarbejdere

Stillingen indeholder også sparring med ledere og medarbejdere i virksomheden, opfølgning på trivselsanalyser, samt videreudvikling af HR-processer.

Du vil få fire dedikerede og professionelle kolleger i HR-afdelingen at sparre med. Vi er et team, der løser en bred vifte af HR-relaterede opgaver, der ofte er udfordrende, fordi der skal tænkes ud over ”hvad vi plejer at gøre” for at løse opgaven på bedste vis. Hverdagen er travl og sjældent forudsigelig, og vi samarbejder tæt med alle afdelinger hos MASCOT.

Lidt om dig
Din baggrund kan være en uddannelse inden for HR eller organisation på minimum bachelorniveau.     Du kan også komme fra en stilling som HR-konsulent i en mellemstor eller større virksomhed, hvor du har arbejdet med ansættelser og kompetenceudvikling. Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med rekruttering, test og testtilbagemeldinger, så du vil kunne træde sikkert ind i jobbet fra dag ét. Du brænder for at gøre dig umage trods travlhed og for altid at finde og ansætte den rigtige kandidat til jobbet.

Du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på såvel dansk som engelsk. Det vil være en klar fordel, hvis tysk eller fransk også beherskes professionelt.

Du kommer til at samarbejde med hele organisationen, hvorfor du er udadvendt og god til at samarbejde. Du kan iværksætte, koordinere og afslutte, og du har en god situationsfornemmelse. Du arbejder passioneret med andre mennesker, og du er god til både at lytte og forstå. Du er handlingsorienteret, selvkørende og har en rationel tilgang til opgaverne. Din arbejdsstil er præget af struktur, detaljer og ansvarsbevidsthed. Dit CV er desuden stabilt.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet. 

 

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Så snart som muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Halfdan Bock Andersen
Telefon: +45 87244784
Mobil: +45 3018 8232
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen