Mascot International A/S

Account Manager til Midt-, Syd og Vestsjælland

Drømmer du om en karriere som kørende sælger i en spændende branche i vækst, hvor du skal sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedssko? Og har du lyst til at blive en del af et team af engagerede kolleger, der brænder for at levere det allerbedste – hver gang? Så er du muligvis den Account Manager, vi søger.

Vi udvider vores salgsteam i Midt-, Syd- og Vestsjælland, og søger derfor endnu en dygtig Account Manager. Du bliver en del af et dedikeret team af dygtige kolleger, og sammen skal I sikre, at MASCOT fortsat er virksomhedernes foretrukne arbejdstøj og sikkerhedssko.

Få et indblik i din nye hverdag
Som Account Manager starter du dit mobile showroom hjemmefra for at besøge nye slutbrugere, som du har lavet en forudgående aftale med. Du har fokus på nysalg til virksomheder i brancher inden for fx byggeri, håndværk, transport og industri. Hos slutbrugeren laver du en grundig behovsafdækning, inden du præsenterer den rette løsning i dit velindrettede mobile showroom, der er det perfekte udgangspunkt for at vise hvorfor MASCOT er markedets største aktør. 

Derefter er det vores forhandlernet, som griber stafetten, når der skal laves ordrer med afsæt i de løsninger, du har aftalt med slutbrugeren. 

Forhandlerne – som består af fx byggemarkeder og tømmerhandlere – har du også ansvaret for at samarbejde med. Her kommer dine evner til at opbygge relationer for alvor i spil, når du og forhandleren i samarbejde skal finde frem til interesserede slutbrugere. 

Du får backup af en professionel organisation med gode kolleger, som alle er klar til at hjælpe dig i hverdagen. 

”Det er en selvstændig hverdag på farten i en sjov og spændende branche i vækst. Og så er der på sigt alle muligheder for at få mere ansvar eller andre beslægtede opgaver.” supplerer teamleder Martin.

Hvem er du?

  • Vi ser gerne, at du har en salgsrelateret uddannelse og erfaring med opsøgende salg. Eller du kommer fra butik med salg af fx beklædning eller sportstøj og -udstyr. Det kan også være, at du allerede har erfaring med opsøgende salg til håndværker-, transport– og industrivirksomheder.
  • Du har kørekort og øje for salgspotentialerne på din vej, og du er ikke bleg for at kontakte potentielle kunder med henblik på et salg. Med andre ord har du et veludviklet hunter-gen.
  • Du er god til at tænke alternativt i løsninger og måder at gøre tingene på, og du er god til at lytte og behovsafdække.
  • Du bor i området Midt-, Syd- og Vestsjælland

For at du får succes i jobbet, er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt, at du har et stort drive kombineret med, at du er resultatorienteret. Du trives i et tempofyldt og dynamisk arbejdsmiljø. Du har en overbevisende personlighed, er god til at lytte og forstår at skabe langvarige relationer. Du udstråler passion og engagement, ser muligheder og formår at tænke ud af boksen, samtidig med at du får eksekveret og afsluttet.

”Det er vigtigt, at du er tillidsvækkende og god til at skabe kontakter og relationer. Og så skal du have dén sult, der gør, at du får succes i en salgsstilling,” slutter teamleder Martin, der glæder sig til at byde en ny kollega velkommen i teamet. 

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af et erfarent, succesfuldt og engageret team, hvor videndeling, begejstring, energi og resultatorientering går op i en højere enhed. I din hverdag vil du opleve en solid backup fra en professionel organisation med gode kollegaer i både Intern salg og marketingafdelingen, som alle er klar til at hjælpe dig og kollegerne i distriktet.

For dig med den rette indstilling og engagement, vil du få et job med stort potentiale og høj succesrate. Du vil med udgangspunkt fra dit hjemmekontor få et frit og selvstændigt job, hvor du selv planlægger din dag.

Du, dit team og din leder vil være i daglig dialog, sparring og opbakning. Inden du slippes løs i distriktet, vil du naturligvis få en grundig oplæring.

Vi tilbyder en attraktiv løn samt pension- og sundhedsordning. Du vil få firmabil (på gule plader) stillet til rådighed. Du vil få en grundig onboarding, hvor vi uddanner dig i vores produkter og salgsværktøjer, ligesom du er med på sambesøg, inden vi slipper dig løs alene i distriktet.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international virksomhed i kraftig vækst med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er en danskejet familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner hos MASCOT, Charlotte Risager Geertsen på telefon 8724 4773.

Relevante ansøgere indkaldes løbende til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vær venligst opmærksom på, at vi lukker processen, når vi vurderer, at vi har et relevant kandidatfelt at arbejde videre med. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter på den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Del på:
Region:
Region Sjælland
Ansøgningsfrist:
Vi behandler ansøgninger løbende
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Sjælland
Yderligere oplysninger fås hos:
Charlotte Risager Geertsen
Telefon: +45 87244773
Mobil: +45 30944231
Tilbage til toppen