Mascot International A/S Økonomi

Forretningsorienteret Controller

Brænder du for at arbejde med kunderelaterede opgaver, og at kunne bidrage med løbende forbedring af rutiner og processer? Er du lige så skarp i at gennemskue detaljer og komplekse sammenhænge, som til at sikre at processer og procedurer afvikles rettidigt og fejlfrit?

Har du lyst til at være en del af en engageret kultur i en markedsledende virksomhed i stærk udvikling, så er du måske vores nye kollega.

Din hverdag

Med reference til Group Accounting Manager bliver du en del af et velfungerende økonomiteam med 17 topmotiverede og dygtige kolleger, som er placeret både i vores nye domicil i Pårup og på vores kontor i Hanoi, Vietnam. Vi vægter vores værdier i afdelingen højt, vi hjælper hinanden, har respekt for forskelligheder, vi er seriøse og nyder godt af den faglige sparring på tværs i afdelingen. Du får kundeansvaret på tværs af hele koncernen med kunder i hele Europa. Det sker i samarbejde med vores kolleger i Hanoi, hvor du som ansvarlig skal sikre at processerne omkring oprettelse og vedligeholdelse af kundestamdata og løbende opfølgning af kundetilgodehavender og -forsikring udføres hos kollegerne i Hanoi. Du vil få en bred kontaktflade i virksomheden, og du vil ligeledes komme til at gennemføre interne projekter indenfor administrative områder.

I stillingen vil du komme til både at bruge dine samarbejdsevner og arbejde selvstændigt, hvilket giver dig muligheder for selv at sætte præg på din faglige og personlige udvikling. Du skal supportere kollegerne i Hanoi med spørgsmål og optimering af processer i hele kundekæden fra oprettelser til indbetalinger. Du vil også selv skulle udføre opgaverne som backup. Du skal være med til at gennemføre administrative projekter, hvor du strukturerer og følger proaktivt op overfor interessenter, og du er en naturlig tovholder i forhold til implementering og forankring af konkrete tiltag.  

Du samarbejder både med kollegerne i Pårup og Hanoi, samt salgsorganisationen i Europa, og skal blandt andet varetage følgende opgaver:

  • Ansvarlig for procedurer og processer vedrørende kundestamdata
  • Support på ledelsesrapportering vedrørende kunder
  • Support til og backup for kolleger på Hanoi kontoret
  • Bonusopgørelser til kunder.
  • Gennemgang af forfaldslister samt opfølgning af kundesager og inkassosager internationalt
  • Måneds- og årsafstemning af kunder og relaterede konti
  • Gennemførsel af kortere- og længerevarende opgaver og projekter

Hvem er du?

Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og du har min. 3 års relevant erfaring med opgaver og projekter indenfor regnskab, herunder gerne erfaring fra en tilsvarende rolle i en international virksomhed. For at få succes i jobbet er det altafgørende, at du arbejder struktureret og effektivt med dine opgaver, og at du har en god ordenssans. Du er vedholdende og ansvarsbevidst, og er i stand til at skabe det overblik, der hjælper dig til at håndtere mange opgaver, samtidig med at du kan fokusere på relevante detaljer og gennemskue komplekse sammenhænge. Du er god til at prioritere og formår at overholde dine deadlines – også når det skal gå stærkt.  

Du har gode IT-kompetencer, hvor du behersker Office pakken og har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP. Derudover taler du dansk og engelsk flydende i skrift og tale. Du kommunikerer tydeligt og professionelt.

Som person er du god til at kommunikere med personer på flere niveauer, og du har en naturlig gennemslagskraft og et vindende væsen. Du er robust af natur, er energisk med et højt energiniveau, og kan fordybe dig i opgaver, når det kræves. Derudover er du en teamplayer og kan også arbejde på egen hånd.

Vi tilbyder
Hos os får du et job med styr på processerne og en organisation, der vil gøre alt for at skabe succes sammen med dig, der har den rette indstilling og det rette engagement. Derudover kommer du til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor åbenhed og arbejdsglæde vægtes højt.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
Siden 2018 har vi haft til huse i vores nybyggede domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.


MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning på dansk eller engelsk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Så snart som muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Henrik Hellegaard Iversen
Telefon: +45 8724 4737
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen