Mascot International A/S

Marketingpraktikant

Bliv rustet til fremtidens jobmarked med en praktik hos MASCOT

Skal din praktik indeholde kampagner, nyhedsbreve, branding, strategi, målgruppefokus og marketingopgaver i bred forstand? Vil du have daglig sparring med erfarne marketingkoordinatorer og være en del af et flittigt marketingteam, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor du får prøvet dig selv af i praksis? Vi sikrer, at du kommer hele vejen rundt og oplever forretningsgangene og det daglige liv i en international B2B-virksomhed. Praktikken skræddersyes, så indhold og form passer til din profil og uddannelse.

Vi kan fx tilbyde dig:

  • Mulighed for at prøve din viden af i praksis samt indsigt i, hvordan vi arbejder med kampagner på tværs af kanaler, og hvordan vi kommer fra idé til eksekvering
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af dit eget praktikforløb
  • Erfaring med udarbejdelse af indhold til nyhedsbreve
  • Vejledning og faglig sparring indenfor marketing
  • En bred vifte af marketingopgaver til MASCOTs forskellige målgrupper
  • Koordinering af indhold og oversættelser til nyhedsbreve - både B2B og B2C
  • Et indgående kendskab til procedurer, arbejdsgange og strategier i en større international virksomhed
  • Selvstændigt drive mindre marketingprojekter - du får chancen for at udføre en række mindre marketingprojekter, naturligvis med al den støtte, du ønsker fra dine teammedlemmer
  • Overblik over lagerbeholdning af marketingmaterialer og vurdere behov for genbestillinger
  • Diverse administrative opgaver inkl. dokumentation af procedurer
  • Fantastiske kolleger, der er her for at støtte og guide dig

Hvem er du?

  • Du brænder for marketing
  • Du trives i miljø, hvor der er stort fokus på kvalitet – også i en dynamisk hverdag, hvor det kan gå rigtig stærkt
  • Du har gode sproglige kompetencer (dansk og engelsk flydende – flere sprogkundskaber, især tysk er et plus)
  • Du er udadvendt, har et godt humør og er nem at arbejde sammen med
  • Du er engageret, detaljeorienteret og lægger sjæl i dit arbejde
  • Du er studerende på en marketinguddannelse
  • Du har lyst til at blive en ægte ’mascotter’, hvor passion og engagement er drivkraften

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed.

Hos os får du en praktikstilling med masser af mulighed for personlig og faglig udvikling, alt sammen i en professionel og målrettet virksomhed med international kontaktflade. Du har samtidig gode muligheder for at præge udviklingen og opgaverne i løbet af praktikken. Implementeringsteamet tæller inklusive praktikanten syv personer, og vi er integreret i en større, international marketingafdeling, hvor vi arbejder med høj aktivitet, initiativ og godt humør.

MASCOT er en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
MASCOT er i september 2018 flyttet ind i vores domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten (det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at være del af frokostordningen). Inden og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med egen fitnessinstruktør og state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

Hvad gør du nu?
Skriv eller ring til os og hør nærmere! Arbejdstiden som praktikant er som udgangspunkt 37 timer om ugen, og vi forventer, at du er ansat i 4-6 måneder (afhængig af din uddannelse) med praktikstart i januar 2022. Send en motiveret ansøgning, CV og karakterer.
Samtaler afholdes løbende.

Udtalelser fra tidligere praktikant:

Pernille Viborg Nielsen, praktikant andet halvår 2021. (Studie: cand.merc. B2B marketing and purchasing, Aarhus Universitet)

»Jeg har været rigtig glad for min praktiktid hos MASCOT. Noget af det særlige ved at arbejde i MASCOTs marketingafdeling er, at man både er en del af en stor afdeling, som fungerer som et in-house bureau, men samtidig til hverdag sidder i et mindre og mere specialiseret team.
Som praktikant i Marketing Implementation teamet har jeg haft stor frihed til selv at være med til at forme praktikindholdet, herunder de opgaver jeg har siddet med. I teamet får man virkelig en ide om, hvordan det er at arbejde i en stor international virksomhed med forskellige nationaliteter. De daglige opgaver har omfattet at hjælpe med implementering og koordinering af MASCOTs forskellige marketingaktiviteter og -værktøjer til de forskellige markeder og lande, som MASCOT befinder sig i. En hverdag i MASCOTs marketingsafdeling er sjældent kedelig. Der er god sparring mellem kollegaer, der er altid hjælp at hente, og der er altid plads til spørgsmål. Der bliver støttet op omkring det at lære at tage ansvar og bevare overblik. Dette er med til at gøre MASCOT til et trygt sted at være og arbejde.«  

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Praktikant
Ansøgningsfrist:
Vi behandler ansøgninger løbende
Tiltrædelse:
Januar 2022
Arbejdssted:
Pårup
Yderligere oplysninger fås hos:
Sherry Købsted
Mobil: +45 23308063
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen