Er du klar til at tage dit næste karriereskridt?
Kan du forestille dig at sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedssko til vores MASCOT-forhandlere? Er du en ambitiøs og upcoming ekstern sælger, der er klar til at udvikle dine salgsskills og skabe langvarige og stærke relationer? Og har du lyst til at blive en del af et team af dedikerede kolleger, der brænder for at levere det allerbedste – hver gang? Så er du den Area Sales Consultant, vi søger til et barselsvikariat i Syd-, Midt- og Vestsjælland.
Et glimt af din kommende hverdag
Vores nuværende Area Sales Consultant er i lykkelige omstændigheder. Derfor søger vi hurtigst muligt den helt rette kollega til at varetage hendes opgaver under hendes barsel.
Som Area Sales Consultant får du en vigtig plads i vores engagerede og professionelle salgsteam.
Hos MASCOT sælger vi kun igennem vores stærke netværk af forhandlere, og det er netop dem, du fokuserer på i dit daglige arbejde.
Din dagligdag vil være på landevejen med planlagte møder hos forhandlerne. Du indgår i tæt samarbejde med dine kolleger i distriktet og især med distriktets Area Sales Manager og Visual Merchandiser om at koordinere indsatser og fokus i forbindelse med fastholdelse og udvikling af salget hos vores stærke og brede forhandlernetværk.
Dine opgaver er:
Herudover får du også mulighed for, med dine input fra markedet, at få indflydelse på den samlede salgsstrategi i Danmark.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder:
Velkommen til MASCOT
Hos MASCOT er vi mere end en familieejet, international vækstvirksomhed - vi er en arbejdsplads, hvor ambitioner, passion og samarbejde går hånd i hånd.
Vores ambition er enkel: Vi ønsker at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj.
Når du bliver en del af MASCOT, træder du ind i en virksomhed i konstant udvikling. Samtidig tilbyder vores ledere kontinuerlig støtte gennem coaching, motivation og dialog – alt sammen for at fremme din faglige og personlige udvikling.
Hos MASCOT prioriterer vi et arbejdsmiljø med et højt energiniveau og engagement samt en fælles ambition om at finde de bedste løsninger. Du bliver en del af en organisation, der bygger på tillid, respekt og en stærk vilje til at lykkes sammen. Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet er i fokus? Så er MASCOT stedet for dig.