Mascot International A/S

Head of Creative

Kan du skabe nytænkende, kreative koncepter? Er visuel kommunikation din hjemmebane, og har du stærke lederegenskaber?

Oversæt brandets DNA til banebrydende og kommerciel visuel kommunikation
Som Head of Creative får du det overordnede ansvar for det visuelle look and feel hos MASCOT® WORKWEAR. Din helt centrale opgave bliver at oversætte vores DNA til skarp, visuel kommunikation. Du kommer til at udarbejde visuelle koncepttanker i overensstemmelse med vores strategiske målsætninger i tæt samarbejde og dialog med de øvrige ledere i marketingafdelingen.

Du vil stå i spidsen for 13 engagerede, kreative kolleger. Vi arbejder tæt sammen i teamet, og det er derfor vigtigt, at du er en nærværende, synlig leder, der også trives med at bidrage hands-on i den daglige drift foruden de strategiske opgaver.

De kreative fagligheder tæller både grafikere, videospecialister, en Motion Graphics Designer samt vores Production Planning-team.

Det kreative teamer en del af vores store marketingafdeling, som vi driver som et in-house reklamebureau. Her driver vi al vores markedsføring fra den første, spæde idé til konceptudvikling, projektledelse og helt frem til de skarpe færdige og implementerede koncepter som forhandlere, B2B- og B2C-kunder møder i hele verden. Du har derfor føling med processen fra start til slut.

Udarbejdelse af marketing- og salgsfremmende materialer

Du får ansvar for udviklingen af vores marketingmaterialer – både on- og offline. Dette indebærer også:

  • Konceptudvikling og visuel formidling
  • Udarbejdelse og vedligehold af brandets look & feel
  • Udarbejdelse af koncepter til implementering på udvalgte marketing channels
  • Udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af MASCOTs branding guidelines

Desuden forventer vi, at du bidrager til det tværorganisatoriske samarbejde gennem deltagelse i opgaver og projekter, ligesom du sørger for at afdelingens leverancer sker til tiden.

Stærk leder med pondus og kreativt mindset
Du kommer med nogle års ledererfaring, fx fra reklamebureau, hvor du både har været hamrende dygtig til at engagere dit team og få folk med dig, ligesom du har god gennemslagskraft og kan begå dig på alle niveauer i en større organisation.

Vi forestiller os, at du er kommerciel og har en kommerciel uddannelse eller baggrund, hvor afsætningsøkonomi har været i fokus. Du er vant til at udarbejde stærk, visuel virksomhedskommunikation, der sælger både værdibaserede og kommercielle budskaber til forskellige målgrupper. Du har solid erfaring med og indsigt i visuel digital kommunikation, følger tidens trends og har en holdning til, hvad der virker – derfor er du en skarp sparringspartner for kolleger og ledere. Har du tilmed erfaring fra tekstilbranchen, er det kun en fordel.

Bliv en del af en stærk kultur

MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er også en familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
MASCOTs domicil ligger i Pårup, lige vest for Silkeborg. Vi ligger lige ud til Herning-motorvejen og hovedvej A13, så du kommer nemt frem fra hele det midt- og østjyske område.

Vores domicil byder på topmoderne fysiske rammer, både i forhold til interiør og eksteriør. Udover egen, velindrettet kontorplads indbyder vores hus til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og nydes med udsigt til både mark og skov fra øverste etage i bygningen. Derudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

#LI-HA1

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
løbende
Tiltrædelse:
efter aftale
Arbejdssted:
Engesvang
Yderligere oplysninger fås hos:
International Marketing Manager Sicco Steenhuisen
Telefon: +45 87244796
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen