Mascot International A/S

Teamleder transferproduktion

Brænder du for at producere transfers? Er du en kompetent leder og trives du med selv at ”smøge ærmerne op” og bidrage aktivt i produktionen? Og kunne du tænke dig at arbejde i et dygtigt team med de nyeste trykmaskiner? Så er det dig, vi søger.

Spil en central rolle for den høje kvalitet i trykprocessen

Med reference til MASCOTs produktionschef for hele vores ”Value added services” bliver du teamleder for et højt specialiseret team, der arbejder med at producere transfers til vores arbejdstøj. Vi oplever en stor og stigende efterspørgsel på vores egenproducerede transfers, og vi søger derfor en kompetent teamleder, som kan hjælpe med at sikre produktionen af transfers på både dag- og aftenhold. Du kommer til at være hands-on, så du vil både agere synlig teamleder og selv indgå i produktionen af transfers i topkvalitet.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Ledelse af medarbejderne i transferproduktionen
  • Sikre, at bemanding i teamet passer til behovet
  • Sikre høj kvalitet i transferproduktion samt at sørge for, de produceres til tiden
  • Leverandørkontakt
  • Bestilling af forbrugsvarer og reservedele
  • Indkøb af nye maskiner i samarbejde med ledelse og strategisk indkøb
  • Trykning på Sakurai cylindermaskine
  • Rammefremstilling, farveblanding og skære-opgaver
  • Digital print/cut på Roland-maskine
  • Oplæring af nye medarbejdere i funktionen.
  • Løbende at bidrage til fortsat udvikling af hele transfer- og trykområdet

Der er tale om en 37 timers stilling.

Stærk produktionsprofil med projektlederkompetencer

Vi forestiller os, at du har nogle års ledererfaring – gerne inden for tryk, samt erfaring som f.eks. serigraf eller lignende, ligesom du har kendskab til farveblanding og rammefremstilling. Har du kendskab til trykning på både cylinder- og flatbedmaskiner og/eller erfaring med Grünig, Sakurai, Polar og Roland, samt et epoxykursus vil det være en fordel.
Alternativt har du flair og interesse for ovenstående og evner med initiativ og gejst at tilegne dig megen viden på kort tid.

Som person er du energisk, og med en struktureret arbejdstilgang der gør, at du formår at bevare overblik og kvalitet i dit arbejde, selv når der er travlt. Du har gode samarbejdsevner og din vindende personlighed giver folk lyst til at følge dig. Ligeledes er du god til at kommunikere professionelt på dansk.

Bliv en del af en stærk kultur

MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er en familieejet virksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik

Siden 2018 har vi haft til huse i vores domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og understøttelse af de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Så snart som muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Jesper Kjeldberg Frederiksen
Mobil: +45 5135 6638
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen