Brænder du for kommunikation, og kan du skrive levende, kommercielle og knivskarpe tekster til forskellige medier og målgrupper? Er du aktiv på de sociale medier, hvor du både kan styre og svare på opslag samt har et indblik i, hvordan man udvikler budskaber, så de altid er relevante for modtageren? Så er det muligvis dig, vi leder efter.
Som vores nye SoMe & Content Specialist får du ansvaret for, at vi taler i øjenhøjde med modtageren på tværs af vores online platforme og SoMe kanaler. Du ønsker at skabe content, der er optimeret til kunderejsen, målgruppen og kanalen, og derudover ser det som en positiv udfordring at udvikle tekster, der tilfredsstiller Google, men samtidig rammer modtageren med et relevant budskab.
Dine ansvarsområder vil spænde bredt indenfor kommunikationsgenren:
Bliv en del af en stor marketingsafdeling med mange specialister
Som SoMe & Content Specialist bliver du en vigtig specialist i vores marketingafdeling. Du får en bred berøringsflade med kollegaer, der er specialister indenfor bl.a. Digital marketing, kommunikation, SoMe, CMS, content og branding. Vi arbejder hver dag for at give kunderne den bedste oplevelse med vores produkter.
Dygtig kommunikatør med målgruppeforståelse
Du har en uddannelse inden for kommunikation eller lignende. Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring er underordnet, du skal blot have en interesse for at skrive levende tekster, der altid matcher vores tone-of-voice, og som samtidig fanger vores forskellige målgrupper.
Du skriver flydende og grammatisk korrekt dansk. Derudover kan du skrive fejlfrit på engelsk.
Har du erfaring eller interesse for CMS-systemer er det et plus.
Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.
MASCOT er også en familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.
Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
I 2018 flyttede vi ind i vores domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kolleger i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.
MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midt- og østjyske område.
Hvis det er vigtigt for dig at arbejde mindre end 37 timer, er vi åben for dialog.
Sammen med ansøgning og CV ser vi gerne tekstforslag til en opdatering af denne side: https://www.mascot.dk/da/toemrer samt et FB-opslag målrettet håndværkeren.
Vi glæder os til at høre fra dig!