Mascot International A/S

Content Coordinator

Er du en stærk koordinator med en kreativ hjerne, der får tingene til at ske? 
Vil du være en del af et voksende content team i en international vækstvirksomhed?
Så er du måske vores nye Content Coordinator.

Om jobbet
Som Content Coordinator hos MASCOT bliver du en del af vores ekspanderende content team, der arbejder tæt sammen med kolleger på tværs i MASCOTs in-house marketing team. Sammen skaber vi stærkt digitalt content med global rækkevidde. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af branded video, foto og grafisk content både repurposing og nye produktioner, hvor du er det koordinerende bindeled, der omsætter kreative ønsker til praktiske muligheder og produktionsplanlægning. Du er den person, der med både struktur og forståelse for den kreative proces, får styret projekterne i mål.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Deltage aktivt i den indledende fase af contentplanlægning
  • Udarbejde projektplaner og efterfølgende praktisk tovholder på produktioner
  • Deltage i visuel konceptudvikling, kick-off møder og brainstorms forud for produktioner
  • Booke modeller, lave locationaftaler og holde styr på kontrakter, aftaler mv.
  • Booke oversættelser og voice over/speaks.

Du vil rapportere direkte til vores Head of Creative og blive en del af et inspirerende kreativt team på 12 professionelle og ambitiøse kolleger, der arbejder på tværs af video, grafik og stillfoto.

Struktureret og kommunikativ profil
Du har relevant erfaring indenfor content- og produktionsplanlægning, god forståelse for målgrupper og kommerciel kommunikation, og selvfølgelig en struktureret tilgang til planlægning. Du er løsningsorienteret og god til at samarbejde bredt. Du er en erfaren digital bruger og kan begå dig flydende på engelsk i skrift og tale.

Du har et vindende væsen med naturlig gennemslagskraft, altid klar til at tænke ud af boksen og se muligheder i stedet for begrænsninger. Du er nysgerrig, visuelt tænkende og navigerer sikkert og effektivt, når du møder forhindringer samtidig med, at du formår at holde mange bolde i spil samtidig.

Bliv en del af en stærk kultur
MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

MASCOT er en familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet i enhver henseende er i højsædet.

Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik
Siden 2018 har vi haft til huse i vores nybyggede domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og understøttelse af de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kokke i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med state-of-the-art maskiner.

MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midtjyske og østjyske område.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Vi læser ansøgninger løbende
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Pårup v. Silkeborg
Yderligere oplysninger fås hos:
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen