Mascot International A/S

Controller - Dansk og Engelsktalende

Dansk- og engelsktalende controller

 

Brænder du for at sikre, at betalingsprocesser og -procedurer afvikles rettidigt og fejlfrit?

Hvis du desuden har lyst til at være en del af en engageret kultur i en markedsledende virksomhed i stærk udvikling, så er du måske vores nye kollega i Finansafdelingen.

 

Om jobbet

Med reference til MASCOTs Regnskabschef, bliver du en del af et velfungerende team med tre topmotiverede og dygtige kolleger. Vi samarbejder tæt med vores kolleger i Danmark og Vietnam om at få skabt de bedste løsninger til vores interne kunder. Vi vægter vores værdier i afdelingen højt, vi hjælper hinanden, har respekt for forskelligheder, vi er seriøse og nyder godt af den faglige sparring på tværs i afdelingen.

Da vi oplever stigende aktivitetsniveau i vores organisation, søger vi en omhyggelig og energisk controller. Du skal være med til at sikre et godt betalingsflow både af interne afregninger og eksterne betalinger. I samarbejde med dine kolleger, kommer du blandt andet til at varetage følgende opgaver:

 

  • Daglig afstemning af Bankkonti
  • Daglig afstemning af leverandørkonti
  • Behandling af rejseafregninger fra kolleger i ind- og udland
  • Sikre at alle fakturaer betales rettidigt
  • Sikre at procedurer for fakturabehandling bliver fulgt
  • Løbende følge op på og finde muligheder for procesforbedringer
  • Ad hoc opgaver

 

Om dig

Du er måske nyuddannet finansøkonom, eller du har den nyeste faglige viden via lignende uddannelse.

 

For at få succes i jobbet er det altafgørende, at du er detaljeorienteret og grundig, og at fejlsikring er en del af din arbejdsmetodik, samtidig med at du kan overholde dine deadlines – også når det skal gå stærkt. Du trives med at arbejde selvstændigt, og du deltager samtidigt gerne i team-samarbejdet.

Endelig er det vigtigt, at du er vedholdende, ansvarsbevidst og holder fokus – også ved de mere rutineprægede opgaver.

Du har gode IT-skills, behersker MS-Office, og er især stærk i Excel.

Du taler dansk og behersker engelsk i skrift og tale, og du kommunikerer tydeligt og professionelt.

 

Om MASCOT

MASCOT er en ambitiøs virksomhed, hvor professionalisme, innovation og handlekraft belønnes. Vi giver alle, der vil og kan, muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor åbenhed og arbejdsglæde vægtes højt. Vi har et travlt og godt arbejdsmiljø.

 

Vi tilbyder en attraktiv løn ud fra dine kvalifikationer, samt forsikrings-, pensions- og sundhedsordning. Desuden får du mulighed for at præge din egen personlige udvikling i en virksomhed i vækst.

Del på:
Region:
Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
så snart som muligt
Arbejdssted:
Silkeborg / Pårup
Yderligere oplysninger fås hos:
Charlotte Troelsen
Telefon: +45 87244737
Hjemmeside:
http://www.mascot.dk
Tilbage til toppen